Embassy of Israel, Copenhagen    
 
  Select Your Language:  
 
 
Copenhagen - Ticker
Nyheder
2008
Klik her for tilmelding til ambassadens nyhedsbrev - udkommer hver 2. uge

2008
Har du været kibbutz-frivillig så klik her

2008
Tikva Travel tilbyder rejser til Israel - klik her

     
  Advanced search
  Search Tips
 
Home Page
 
Israel Missions
Homepage
 
Our bookmarks
 
Feedback
 
Ministry of Foreign
Affairs (English)
 
Ministry of Foreign
Affairs (Hebrew)

 
Copenhagen - Home Page Add-Ons

Israelske fanger udvekslet


(Tryk for at forstørre)
Billede: MFA
Juli 2008

Familierne til de to tilfangetagne israelske soldater, Eldad Regev og Ehud Goldwasser fik deres værste frygt bekræftet ved dagens fangeudveksling med Hizbollah. Begge soldater ankom til grænseovergangen i Rosh Hanikra i sorte kister. Det israelske militærs retsmedicinske undersøgelser har bekræftet deres identitet.

At de to soldater vender hjem i kister komme ikke som den store overraskelse for familierne eller det israelske styre, men var alligevel et smerteligt gensyn for begge parter.

 

Læs mere på YnetNews



Israelsk delegation til stort korsymposium i København


(Tryk for at forstørre)
Juli 2008

Når det 8. Verdenssymposium for Kormusik synges i gang lørdag d. 19. juli i Operaen sker det med israelsk deltagelse. En delegation på 12 personer fra Israel deltager en uge frem i det stort anlagte internationale arrangement, hvor alene 1.600 korsangere fra hele verden forventes at deltage og optræde, foruden et antal ledere og rejseledsagere.

Tirsdag d. 22. juli kl. 10 kan man i Operaen opleve en forelæsning af Naomi Faran, som er leder af og dirigent for det israelske Moran-kor. Naomi Faran er kendt i Israel og fra et utal internationale symposier for master class-undervisning i korledelse. For tre år siden grundlagde hun desuden Det Israelske Vokal Center i Beit Yitzhak, hvor hendes filosofi om sangens kraft og vigtighed i børn og voksnes liv udfolder sig.     

Den israelske delegation til symposiet i København ledes af Esther Herlitz, hvis navn vil være mange bekendt: Hun er tidligere israelsk ambassadør i Danmark og desuden tidligere medlem af Knesset, det israelske parlament.              



Bogmesse i Jerusalem - ”Bogens By”


(Tryk for at forstørre)
Juli 2008

Den 15. februar 2009 åbner den 24. internationale bogmesse i Jerusalem, som i fem dage vil gøre Jerusalem til et enormt trækplaster for såvel internationale som israelske forfattere, repræsentanter for forlag, litterære agenter og journalister.

Bogmessen i Jerusalem er en internationalt anerkendt begivenhed, som har været afholdt siden 1963 og har et omdømme som en af de førende internationale bogmesser overhovedet indenfor sit område. Det er bystyret i Jerusalem som sammen med det israelske udenrigsministerium, undervisnings-, turist- og kulturministerium og ministeriet for handel, industri og arbejde er arrangørerne af denne store kulturbegivenhed i Bogens By, som Jerusalem kaldes på hebraisk.

Netop beliggenheden i Jerusalem skaber en særlig atmosfære omkring messen, hvor repræsentanterne fra bogbranchen har rig lejlighed til at mødes uformelt, knytte kontakter, indgå aftaler og udvikle nye ideer.         

En af hovedbegivenhederne på bogmessen er uddelingen af den prestigiøse hæderspris Jerusalem Prize for the Freedom of the Individual in Society. Prisen uddeles til forfattere som gennem deres værker har været fortalere for individets frihedsrettigheder i forhold til samfundet. Verdensberømte forfattere som Don Delillo, Graham Greene og Milan Kundera har gennem årene været blandt prismodtagerne i Jerusalem.         

Også i 2009 vil bogmessens haller være fyldt af kendte forfattere og af repræsentanter for forlagsbranchen både fra Israel og fra resten af verden. Derfor er Jerusalems bogmesse således det ideelle sted at knytte kontakter til såvel det litterære og kulturelle miljø i Israel som internationalt.

 

Læs mere om bogmessen og dens mange muligheder her



Premiere på israelske film "The Band's Visit" - opdateret


(Tryk for at forstørre)
En film af Eran Kolirin
Juni 2008

The Band’s Visit får premiere fredag d. 27. Juni i Grand Teatret og Husets Biograf, København, Øst for Paradis, Århus og Café Biografen, Odense.

 

The Band’s Visit er en rørende komedie om menneskelighed trods kulturelle og politiske forskelle. Filmen var en af overraskelserne ved Cannes Film Festivalen 2007, hvor den blev vist i ”Un Certain Regard” og vandt en pris. I efteråret 2007 var The Band’s Visit et af tilløbsstykkerne ved Copenhagen International Film Festival, hvor den vandt Juryens Specialpris og Publikumsprisen. Desuden vandt den 7 priser ved den nationale israelske prisuddeling i 2007, heriblandt for ”bedste film” ”bedste instruktør”, ”bedste mandlige skuespiller” og ”bedste kvindelige skuespiller”.

 

Læs mere om filmen på Husets Biografs hjemmeside

 

The Band’s Visit blev for ganske nylig vist for første gang i Egypten ved et arrangement i Cairo, hvor over hundrede tilskuere, heriblandt toneangivende egyptiske kultur- og mediepersonligheder, ledende regeringsofficials og udenlandske diplomater, overværede filmen. The Band’s Visit fik ved lejligheden en hørbar positiv modtagelse under fremvisningen.   
Filmens instruktør, Eran Kolirin, deltog selv i arrangementet og fortalte at han under arbejdet med filmen var inspireret af den egyptiske forfatter Ali Salem’s bog, Journey to Israel. Salem, som var blandt tilhørerne, var synligt glad for Eran Kolirins ord, og udtalte efterfølgende at filmen var vigtig i forhold til de mellemfolkelige relationer og den kulturelle tilnærmelse mellem Israel og Egypten, og derfor kunne anbefales til et bredt publikum i Egypten.




Dansk Zionistforbund udgiver CD med Israelske forfattere læst op af danske skuespillere


(Tryk for at forstørre)
Juni 2008

I anledning af Israels 60 års selvstændighedsdag i 2008 har Dansk Zionistforbund valgt at markere året med udsendelse af en CD, der indeholder fortællinger fra 2 af Israels store forfattere, Amos Oz og Etgar Keret, oversat til dansk af Hanne Friis og oplæst af 3  danske skuespillere (Kim Bodnia, Ellen Hillingsø og Farshad Kholghi)

Med udgivelsen af denne CD har Dansk Zionistforbund ønsket at fortælle den danske befolkning at Israel er meget andet end krig, vold og terror, og at netop staten Israel i sin korte levetid har bidraget med litteratur, musik, teknologi og medicin m.m. til glæde for hele verden. Dansk Zionistforbund føler, at Israel har vist, at det, de har opnået på 60 år under konstante krigstrusler fra nabolandene, vil kunne mangedobles, når freden forhåbentlig snart kommer til Mellemøsten.

Dansk Zionistforbund har sendt CD’en til samtlige folketingsmedlemmer, mange meningsdannere mfl. Den kan rekvireres gratis ved henvendelse til Dansk Zionistforbund på tlf. 33 93 00 93 eller mail office@zionist.dk

 

Historierne er udgivet på dansk af Gyldendal.



BusinessWeek: Kanalprojekt mellem Det Røde og Det Døde Hav kan skabe ”fredens dal” i Mellemøsten.


(Tryk for at forstørre)
(Billede: BusinessWeek)
Juni 2008

Et projekt om en kanal mellem Det Røde og det Døde Hav bakkes op af politikere og forretningsfolk. Kanalen ville kunne løse områdets mangel på vand, og måske skabe grobund for et godt samarbejde mellem israelere og arabere. Den 520 km lange kanal skal ifølge den israelske præsident Shimon Peres skabe et økonomisk fremgangsområde fri for minefelter, indhegninger og mure, hvor israelere og deres naboer kan arbejde side om side i fred.

Læs artiklen på BusinessWeek 



Isratraffic 2008


(Tryk for at forstørre)
Maj 2008

16.-18. september 2008

Isratraffic er den største udstilling af trafik, infrastruktur, parkering, og færdselssikkerhed. Messen tiltrækker et stort antal repræsentanter fra offentlige instanser, specialister, konsulenter, distributører og forskere.

Isratraffic 2008 eventen omfatter en international udstilling, hvor verdens førende producenter og serviceudbydere fra den teknologiske infrastruktur sektor fremviser effekter for forbering af færdsel og infrastruktur.

Der vil yderligere være en business club, hvor deltagerne kan mødes for at tale strategier og fremtidige projekter.

Isratraffic 2008 åbner den 16. september kl. 10.
For mere information og tilmeldning besøg www.fairs.co.il



Danmarks 40.000 Kibbutzvolontører


(Tryk for at forstørre)
Maj 2008

I forbindelse med 60-året for Israels uafhængighed har journalist Orla Borg fra Jyllands-Posten skrevet en artikel om de ca. 40.000 danskere, som gennem årene er rejst til Israel som kibbutzvolontører og vendt hjem som goodwill-ambassadører for Israel. I artiklen, som blev bragt i Jyllands-Posten d. 10. maj 2008, fortæller en tidligere kibbutzvolontør om sine mange oplevelser og hvilken betydning kibbutzopholdet og Israel senere har haft for hans liv. I artiklen skriver Orla Borg også om det nye initiativ for tidligere kibbutzvolontører, som Israels ambassade står i spidsen for.  

 

Link til Orla Borgs artikel

 



Think Israel


(Tryk for at forstørre)
ThinkIsrael.com

Lige gyldigt hvad du foretrækker at lave i din ferie, er det ret sikkert at Israel kan tilbyde det. Er solskin lige dig? Det